Nycomeds ledige stillinger bliver annonceret på nycomed.dk, ofte i dagblade, fagblade samt på diverse jobportaler.
Når vi har modtaget din ansøgning til et ledigt job, vil du automatisk modtage en bekræftelse pr. mail. Den rekrutterende leder vurderer løbende de indkomne ansøgninger, og hvis dine kompetencer og baggrund matcher profilen på den ledige stilling, vil du blive inviteret til et indledende interview af ca. 1 times varighed.
Interview
Vi forventer, at du er velforberedt, når du møder til interview. For dig som kandidat er interviewet en god mulighed for at få et indblik i Nycomed som virksomhed, den rekrutterende afdeling samt få uddybet jobbets indhold. Vi har også muligheden for at få et indtryk af om både dine faglige og personlige kompetencer passer godt til Nycomed.
Interview med HR Manager og testforløb
Vurderer lederen herefter, at du skal fortsætte i processen, vil du blive inviteret til et interview med den rekrutterende leder og en HR Manager, hvor du vil blive bedt om at gennemføre et testforløb. Resultaterne vil umiddelbart bagefter indgå i dit interview med både leder og HR Manageren.
Det er normalt, at kandidater inviteres til to interview samt et testforløb bestående af en erhvervspsykologisk og to færdighedstest.
Ansættelse eller mundtligt afslag
Når interview og test er gennemført, vil den rekrutterende leder og en HR Manager sammen vurdere om dine kvalifikationer og kompetencer matcher de krav, der er sat til den ledige stilling. Gør de det, vil du blive tilbudt ansættelse.
Vurderer de imidlertid, at dine kvalifikationer ikke matcher, vil du modtage et mundtligt begrundet afslag – enten af den rekrutterende leder eller den involverede HR Manager.