Afdelingsleder

"Her er altid hjælp" 

Kit Knudsen viser rundt i sin lille afdeling. Det er hendes ansvar at forsyne laboratorierne med kemikalier, handsker, reservedele. Alt, undtagen det der vedrører produktionen af tabletter.. En medarbejder står og blander en opløsning med isopropanol og  renset vand. Kit Knudsen har selv en fortid som laborant i laboratorierne, så hun ved hvad blandingen skal bruges til, men peger i stedet på Per, som ”lige er den rigtige til at fortælle”.

Kit træder et skridt tilbage, mens Per forklarer, hvordan blandingen renser og fjerner salte fra en af de avancerede testmaskiner. Per er en mange grunde til at Kit har været i Nycomed i over 30 år. De andre årsager er de andre kolleger.
”Gode kolleger er det vigtigste. At der er en god stemning. At man kan få hjælp, når man har brug for hjælp. At man ved, man altid kan spørge. ”

Tilbage på sit kontor forklarer Kit, at hun i sin lange tid i Nycomed har oplevet en række omlægninger, hvor hun også har måttet sige farvel til kolleger. Det er ikke sjovt. Hun bliver afbrudt af en medarbejder, der stikker hovedet ind, ’ses i morgen’. Hun vinker, smiler og fortsætter:
”Nu er IT-funktionen for eksempel netop flyttet, og så mærker man pludselig, hvor vigtig det er at kunne få personlig hjælp, når man har brug for det.”

Efter mere end 30 år i Nycomed trives Kit stadig, men hun afslører, at hun indimellem ser på jobannoncer. Bare for at se, hvad der er. Indtil nu er hun aldrig blevet fristet.

”Af og til tænker jeg, at vi har meget at lave. Det kunne nogle gange være rart at have mindre travlt. Men på den anden side, det bliver aldrig kedeligt.”

Fakta om Kit Knudsen

 

 

 

Navn: Kit Knudsen

 

Født: 30. maj 1957

 

Ansat: 5. juli 1979

 

Uddannelse:
Laboratorietekniker

 

Titel:
Afdelingsleder

 

Funktion:
Chef for laboratoriesupport, som forsyner laboratorierne med diverse forbrugsmaterialer kemikalier, reagenser, handsker, reservedele mv.

 

Afdeling:
Laboratoriesupport

 

Toppen af siden