Hussein Sabtiy slår en flad hånd ned i en bunke ringbind der ligger på bordet.
”File. Dossier. Mappe. Vi kan bruge alle tre ord, men de betyder alligevel ikke helt det samme.”
Husseins chefer i Nycomed i Dubai kalder ham ambassadør. Eksemplet med ringbindene er mest symbolsk, for Hussein er ikke tolk, men snarere brobygger mellem den mellemøsten og Europa i Nycomed. Når hans chefer i Dubai foreslår et nyt produkt til det hastigt voksende marked i Mellemøsten, bliver det vendt med Hussein. Han kan for eksempel svare, at de skal droppe ideen, da medicinen mangler godkendelser eller data til at blive markedsført i et varmt land, og den slags vil tage dyrebar tid.
”Så hvorfor ikke tage et andet produkt?”
Hussein kalder jobbet en meget stor mundfuld: At være ambassadør for 27 forskellige lande.
”Men det har altid været min drøm.”
På spørgsmålet hvorfor, smiler han skævt. ”Helt ærligt? Fordi jeg kan gøre en forskel. Eller jeg gør en forskel. Ja, undskyld, jeg siger det.”
Hussein er født i Irak og er oprindelig af kurdisk afstamning, han kom til Danmark som dreng, og med sin medicinske uddannelse sidder han i dag på dyrebar viden. Han taler flydende arabisk, engelsk, dansk og forstår kurdisk. Han har da også fået tilbudt stillinger i andre virksomheder til adskillige tusinde kroner mere om måneden. Men har sagt nej.
”Jeg har lært alt her i Nycomed. Uden min faglige rygrad kan jeg ikke være ambassadør. Da jeg startede for over fem år siden i Nycomed vidste jeg ikke meget, og jeg fik lov at fejle. Og jeg fik lov til at gøre de spændende ting. Folk har været der for mig. Det er fantastiske kolleger. Så smutter jeg ikke bare nu.”
Han fremhæver den stærke loyalitet som et mellemøstligt kendetegn.
”Man skal kunne stole på hinanden. Især når ens chef sidder 4000 kilometer væk.”